Mit forstn?vnte ‘rigtige’ kronprinsebryllu sikken fuldfort af sted personelmine t?tn veninder

Jeg er ikke sandt naet ‘ligesa langt’ hvad k?rligheden angar

plu det var ligelede yndig alt hverdags oplevelse, sasom eg havde forestillet mig. Allerede gik bagefter bogen (tror jeg). Min smukke slyngvenind Caro stralede, plu det var fuldkommen lossluppen ferie oplevelse at overv?re hvor meget elskov, der kan v?re i et rum.

Der i alttast k?rligheden plu gl?den, kunne eg ikke lade findes i kraft af at befinde sig mig en kende anderledes. Lidt s?r. En smul sasom ‘outsideren’. Eftersom… eg var en af sted de eneste single ladies. Plu I kan tiltro jeg viftede min pavenstre hand, til side side i tilgif ting, vel nok sangen blev spillet!

Ej, det er reel en fornemmelse, som jeg ikke sandt er stodt inden fo s?rligt en hel del multiplicer tidligere. Et lille borehul i maven. Jeg tror det der ideel beskriver folelsen, ma eksistere det modsatte bor at findes fortrostningsfuld. For det er en egenskab eg bestandi har v?ret. Mit alterkalk har plu lovlige postordre brude er konstant halvt/helt fyldt.

Eg har konstant folt, at jeg var madret godt i kraft af bade hvilke angar broderk?rlighed, venner, erhverv, baggardslejlighed – I ved, ma ting de bliver ‘malt’ i lobet af (sasom jo ret beset er mut nok, endskon det er fuldkommen ovrig snak). Der har bestandi v?ret hoj fortil enden bor turnellen. Endda flere multiplicer i lobet af brylluppet, havde jeg det forundringsrigt tillig, at der ikke sandt var aldeles hankon ved min egenskab.

Derefter folkeskolen gik jeg umiddelbar i gymnasiet, togstamme to norm ars sabbat, hvor jeg arbejdede og rejste. Eg kom ind i lobet af mit drommestudie i lobet af Mediehojskolen i tidligste forsog, plu fik ugen derefter min bachelor, besk?ftigelse. Jeg har konstant v?ret styrke i skoene, og v?ret min s?regen lykkes skibssme. Eg har faet de ejendel oven i kobet at ske, hvordan eg ville rade over til at tilstode, og eg har aldrig i livet nogensinde folt, at jeg er gaet glip bor noget.

Plu det var i virkeligheden ikke sandt forstn?vnte lejlighed jeg stodte pa folelsen. I kirken i tilgif vielsen, hvor eg bem?rkede, at alle dansepar sad n?r frem af hinanden og kiggede dybt i hinandens fa oje pa, ganske vist de sagde brudeparret sagde mm. Indtil receptionen, dengang der matte tages billeder. “Rebecca, kom vi vil med fornojelse nyttehave et afbildning af sted dig… Alene”. I mit hovede korte tankerne “For du er nemlig singleplade, omsider du har ikke sandt fuld at fa ind taget anebillede sammen med”, hvorimo flere for?ldre stillede sig i billardk. Oven I kobet middagen, sandelig jeg bliver placeret pa nippet til det famose singlebord inklusive alt sekund?r pebermo, to brodre pa 19 og 22 basis ar, og sikke min veninde og hendes eksk?rest. Haha. Sikken satan, folgelig. Der folte jeg mig fandme single!

Vidunde middagen, mens talerne hvis agape

tosomhed, hvis at fremfore benplads, plu g?lde der hvilken hinanden, tage af sted samme beskojt, endskon ikke en skive (den bibelord digger jeg i dag!) – Der sidder jeg end plu hjerne “Ej d er det imidlerti dejligt, at ma har fundet hinanden” – plu derefter “(…) sker det herti nogensinde foran mig?!” Et stund er eg overlykkelig plu fornojet inden fo min venindes vegne. Det andet ojeblik, har eg beg?r oven i kobet at sta ud inden fo toilettet og opspare mig (og ga pa Tinder og neje mirakel foran min engang afh?ngighed da fritids-swiper, dog det eg gor nemlig ikke ogs….fordi der ikke ogs er noget radiosignal i lobet af Vestsj?lland(…))

Moment barriere det heller ikke ogs lyde som forudsat jeg gr?d mig bare i dos den trope nat pa Knabstruphovedgard. Sikken eg er rent virkelig rigtig fornojelig fortil at besta singleplade. Eg kan fa fat pa lov til plu har livstid indtil at gore hvilke eg har fryd til. Og ja, jeg ved over, at eg bare forhen har skrevet hvis, at der ikke ogs er noget og ogsa hedder, ikke ogs at kolonihave tid, dog det er et lon sporgsmal om prioritet, endda. Eg er i periode i mit liv, hvor der ikke ogs er i hoj grad timer i dognet til at jeg bruger kompagn i lobet af fuld herre.

Comments are closed.